Martedal hundepension
Det gode hundeliv

Ønsker du det BEDSTE for din hund, så vælg os. Vi har pt. ledige bokse i hele 2024.

Der er etableret 7 nye løbegårde (ca. 200 m2 pr. stk.) samt 2 løbegårde på hver 400 m2

Vi har fået monteret solcelleanlæg. Martedal støtter den grønne omstilling.

Vi træffes alle hverdage på telefon i tidsrummet 10 – 17.  

Tjek dit spamfilter efter booking – bekræftelsen kan havne der !

Det er vigtigt for os, at du føler tryghed, når du overlader din hund til os

Når din hund er på et pensionsophold hos os, tager vi opgaven seriøst. Vi ved godt at din hund er din bedste ven og at det kan være svært at overlade sin hund.  Vi anbefaler at din hund er i  behandling for lopper og flåter.

Priser

Martedal Hundepension tilbyder KUN bokse med løbegård - Hundene får deres egen boks, to hunde fra samme hjem kan dele boks på ejerens ansvar og ønske.

Miljø OG RENGØRING

Vi bruger to bæredygtige råvarer: Salt og vand. På den måde er vi med til at eliminere brug og produktion af rengøringskemi og plastemballage samt transport heraf.

Praktisk info

Din hund skal være chipmærket og bære halsbånd (som den ikke kan komme ud af) med hundetegn. Er tæven i løbetid, eller kommer den i løbetid under opholdet, oplyses dette ved indlevering. Vi tager ikke imod tæver i løbetid i ugerne 28,29,30 og 52. Din hund skal være rask – eller i påbegyndt behandling efter dyrlægens anvisning ved indlevering. 

Vaccination

Når du indleverer din hund, skal den være vaccineret mod kennelhoste og have en gyldig vaccination mod hundesyge, leverbetændelse og parvovirus. Sundhedsbog eller vaccinationsattest medbringes ved indlevering.

Ved sygdom under pensionsophold

Hvis hunden udviser sygdomstegn, forbeholder vi os ret til på ejers regning at kontakte dyrlæge. Ejer vil forinden blive forsøgt kontaktet. Idet vi opfylder Miljø- og Fødevarestyrelsens regler og betingelser for hundepensioner, påtager vi os ikke ansvar for sygdom og skader, der måtte opstå under hundens ophold hos os.

Lopper og utøj

Hundene skal være færdigbehandlet for lopper og andet utøj inden ophold hos os.

Gåtur

INDEN DIN HUND SKAL PÅ FERIE HOS OS

Skriv gerne nyttige informationer omkring din hund – er den social, kan den lide andre hunde, kan den gå sammen med andre, er det en alfa hund. Hvordan er dens temperament, psyke, spisevaner m.m. og hvordan er dens adfærd med andre hunde.

Vi ønsker at din hund skal have et godt ophold hos os, og derfor opfordrer vi dig til at medbringe ovennævnte. Vi anbefaler at din hund er behandlet imod flåter og lopper inden dens ophold hos os.

Afsæt gerne en time eller to til dette, da det medfører at vi forstår din hund bedre. På den måde kan vi give din hund den bedste pleje og omsorg imens du er væk.

Det siger hundeejerne

“Vi har kun godt at sige om Martedal Hundepension. Michael er SÅ venlig og imødekommende. Vi er ikke ét sekund i tvivl om, at vores lille firbenet ven har haft to skønne ophold. Han har været dejligt træt, når han er kommet hjem igen – så vi er sikre på, at han har haft en fest derude. Vi kommer helt sikkert tilbage🐶
Vi kan varmt anbefale Martedal!”

“Vi havde vores gamle Goldenretriver på ferie i to uger. Alt gik godt og vi er meget tilfredse med håndteringen af medicin og hjælp til special foder”

“Jeg afhentede en glad og frisk hund efter en forlænget weekend. Jeg vil bestemt benytte mig af jeres hundepension en anden gang”

“Vi hentede den samme glade og velpassede hund efter 3 uger, som vi afleverede. Han har utvivlsomt haft det rigtig godt hos Michael på Martedal. Gode faciliteter i hyggelige og rolige omgivelser. Vores varmeste anbefalinger” 

Menneskets bedste ven

Hunde,  som ikke ønsker at lege med andre hunde, får dagligt lange ture i vores indhegnet løbegård eller på marken, hvor de er  løse eller i flex-line. Det giver hunden mere motion og gør dem gladere og de har mulighed for at røre sig mere.

Daglig fysisk motion

Hundene kommer dagligt ud i en stor løbegård, eller på marken, hvor de kan lege og tumle med andre hunde (hele området ca. 2 hektar er indhegnet). Vi sørger for at din hund bliver aktiveret samt at den får masser af omsorg under dens ophold på Martedal.

Omsorg

Vi har erfaret at det kan stresse hunden, når den bliver passet i uvante omgivelser. Derfor gør vi alt for, at hver enkelt hund har det så godt som muligt, mens den bliver passet på Martedal samt at åbningstider bliver overholdt.

priser

Vi modtager ikke dankort – betaling foregår kontant ved afhentning , MobilePay 169958 (gebyr på 1 % af beløb min, kr. 10,00 tillægges) eller via bankoverførsel inden afhentning.

Vi forbeholder os ret til at opkræve et forskud ved bestilling i højsæsonen

 

Er der behov for andre ydelser aftales dette særskilt.

Ankomst- og afrejsedage medregnes som hele dage. Indlevering og afhentning uden for vores åbningstider afregnes kr. 200,- pr. gang

Afbud:
Ved afbud inden for 30 dage fra reservationens start i feriesæsonen samt helligdage, betales for hele den reserverede periode

Hundeboks

Med løbegård
kr 250 Pr. dag
  • 2-3 gåture pr. dag
  • Tørfodder

SPECIELLE PRISER OG ÅBNINGSTIDER

Bookingtillæg på kr. 50  pr. dag tillægges i feriesæsonen og helligdage. Dette afregnes 8 dage efter fremsendelse af bookingbekræftelse.

Feriesæsonen: Juli og august samt uge 7,  42, 52

Medicin koster kr. 40,¨pr. dag.

Kommer din tæve i løbetid, mens den skal passes hos os, bedes dette meddelt ved booking for at vi bedst muligt kan passe den og andres hunde. Vi opkræver kr. 50,- pr. dag for hund i løbetid.

Kørsel efter medicin/speciel foder afregnes separat.

Fra d. 1 oktober til d. 30 marts tillægges prisen 15 %:

Priser for jul og nytår:
Juleaften tillægges  125%
Nytårsaften tillægges 125%

Åbningstider for jul og nytår:
24. december foregår ind- og udlevering mellem kl. 9 – 10.
Skal vi passe din hund nytårsaften, afleveres hunden mellem kl. 9-10 d. 31/12, og afhentes mellem kl. 15-16 d. 1. januar

Skriv dig op til vores nyhedsbrev og modtag nyheder

Kontrol rapport fra Fødevarestyrelsen 2022
Kontrol rapport fra Fødevarestyrelsen 2023

Vi har valgt at benytte kemifri rengøring. Vi bruger ECA-vand

ECA-vand erstatter traditionel
universalrengøring samt
overfladedesinfektion. Det
betyder at man med ECA-vand
kan vaske gulve og rengøre og
desinficere alle overflader der
kan tåle vand.
Man kan ikke overdosere ECAvand, men det anbefales at
man tørrer overskydende
væske op. ECA-vands
desinficerende effekt fungerer
stadig, selvom det ikke er
muligt at fjerne al fugt.

Læs mere her

Find vej

Landevejen 2
Sandholts-Lyndelse,
5672 Broby

Åbningstider Indlevering/afhentning:

Hverdage kl. 16.00-17.00
Lørdag kl. 9.00 - 10.00
Søndag kl. 16.00-17.00

Telefon alle dage 10 - 16

Kontakt os

info@
martedalhundepension.dk
+45 28116471